HAY Fold...

DIY transformation…

Selvom trenden inden for boligindretning er gamle træmøbler og tresser lamper, er Columbine altså ikke faldet for den. Jeg elsker den romantiske/rå indretningsstil. Så da Harlekin og Columbine skulle flytte sammen og vi trods alt kun har vores SU og lidt penge fra bijobs at gøre godt med fandt vi et flot vitrineskab i træ fra Kirkens Genbrug ved Nørrebros Runddel til 325 kr. (ja mega billigt!)
Jeg ved ikke med jer, men jeg kan ikke fordrage IKEA-hjem alligevel, så er der altså mere charme over et gammelt skab der har fået en kærlig hånd.

 

Nå… Mange vil sikkert beskylde mig for at ødelægge skabet, men her er Columbines tip til hvordan man kan forny et gammelt skab, så det ser nyt og lækkert ud.

 

1. Vask skabet godt og grundigt, så gammelt snavs ikke trænger igennem den nye maling.

2. Slib skabet. Du behøver ikke at slibe det helt ned, bare lav ridser i den gamle lak, så den nye maling kan sætte sig fast.

3. Mal skabet i den ønskede farve. Husk at købe den korrekte maling, skabet skal jo kunne tåle almindelig brug, jeg forhørte mig i butikken. Alt efter farve skal du regne med at male skabet i hvert fald 3 gange.

4. Smukke greb sætter prikken over i’et. Jeg fandt mine i Lisbeth Dahl, der har de rigtig mange smukke greb.

5. Tip: Hvis man vil, kan man tapetsere endevæggen i skabet. Hos Retro Villa har de rigtig mange smukke tapeter og tapet rester. Hvis man hellere vil tapetsere hylderne skal man huske at lakere dem bagefter, så de kan tåle slid.

Venlig Hilsen
Columbine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAY Fold...